Vigtig hjemmekamp lørdag

Efter sidste uges unødvendige nederlag til HEI, skal HC Odense igen i ilden lørdag. Her kommer Randers HH på besøg i Odense Idrætshal. Randers HH er, ligesom HC Odense, placeret i bunden af rækken, og der er derfor livsvigtige point på spil. 

I det omvendte opgør lykkedes det HC Odense at hive et enkelt point hjem efter en kamp, hvor Randers i store dele af kampen havde store føringer og var i teten.

Lørdagens kamp spilles kl. 19.30 i Odense Idrætshal. Kom i hallen og hjælp drengene på vej mod en sejr.