Sejr over Randers HH

Kravet for HC Odense var ganske klart inden kampen. Vind eller forsvind. Derfor kunne udenforstående måske tænke, at dagens kamp ville blive mere fight end velspillet, men så tog man fejl. HC Odense kom stærkt fra land, og leverede ganske godt spil i begge ender.

Der var langskytternes første halvleg 13 af de 18 mål kom fra bagspillerne, fordelt ligeligt mellem højre og venstreside. Med gode variationer til kort og lang hjørne. Trukne og ikke Trukne skud, tæppebombede HC Odense hul i Randers HH forsvaret, bedst illustreret ved Christoffer Werenberg som skød målmanden med ind i målet på et af hans riv. Ham og Andreas Madsen gjorde næsten som det passede dem.

Defensivt formåede HC Odense at lukke godt ned for Randers HH skytter, hvor kun Joachim Enggaard på fløjen og Jacob Aaquist ude bagfra voldte problemer. De nærskud, som kom igennem, lukkede Loke Brasen effektivt ned. 18-14 ved pausen til de orange.

Efter pausen begyndte HC Odense at spille sidelæns og gæsterne kom bedre med i kampen og reducerede til 21-19. Trænerteamet kaldte til timeout. 7 mod 6 blev hevet op fra den taktiske værktøjskasse. Det gav to mål og pludselig fandt 6 mod 6 spillet ro og sikkerhed igen på den baggrund.

I kampens sidste kvarter fandt skytterne deres luft og armstyrke igen. De skød sig endnu en gang forbi Randers HH, og det kunne ses på måltavlen, hvor værterne trak væk.

Randers HH forsøgte med 7-6 i slutningen af kampen, men tættere på end – 2 kom de ikke på hjemmeholdet.

I kampens sidste fem minutter gik gæsterne offensivt, men lige lidt hjalp det. HC Odense kørte sikkert kampen i land til en 33-26 sejr, og lever i første division.

HC Odense-Randers HH 33-27 (18-14)
HC Odense
: Andreas Madsen 9, Christoffer Werenberg 8, Mikkel Søby 8, Lasse Laursen 4, Niklas Andreasen 2, Andreas Herlufsen 2.

Randers HH: Jacob Aaquist 8, Joachim Enggaard 7, Toke Schrøder 4, Michael Kabel 3, Anders Risdal 2, Mikkel Riis 2, Nicklas Møller 1.