HC Odense forlænger med 3

HC Odense forlængede aftalen med cheftræner, Martin Hjortshøj, i januar, og nu er der også forlængelser af aftaler med 3 spillere. Niklas Andreasen, Mathias Pilgaard og Morten Glasius er nemlig alle at finde i den orange trøje i næste sæson. 

Der bliver arbejdet hårdt i kulissen for at forlænge aftalerne med flere af de nuværende spillere, og sportschef, Sune Gren, håber på at kunne præsentere flere spillere i løbet af et par uger.

Farvel til 2
Det bliver dog også et farvel til 2 spillere, da Andreas Banggaard og Magnus Nowak forlader klubben efter denne sæson. HC Odense takker Andreas og Magnus for det store stykke arbejde, som der er blevet lagt i klubben og ønsker god vind fremover.