Talentfuld GOG-spiller skifter til HC Odense.

Lasse Weber Rosendahl skifter med virkning pr. 01.07.18 til HC Odense herrehåndbold på en et-årig kontrakt.

Lasse har haft sin opvækst på Sydfyn, først i SH, siden en et-årig afstikker til SINE (efterskole i Løgumkloster), herfra gik turen til GOG, først som ungdomsspiller og siden på klubbens 2. divisionshold, hvor det også er blevet til enkelte kampe på ligaholdet. Talentet er der ikke tvivl om, og der er heller ikke tvivl om, at var 21 årige Lasse ikke blevet ramt af en knæskade i sidste sæson, så havde han helt sikkert nået flere kampe på GOGs førstehold.

Lasse har været med omkring diverse ungdomslandshold i DHF, det er således blevet til omkring 50 Y-landsholdskampe og U-landsholdskampe.

Sportschef  Sune Gren udtaler: Vi ser frem til at få Lasse med i truppen. Lasse kommer med en rigtig god indstilling til træning, og vi ved jo, at spillere som kommer fra ligamiljøer generelt er godt skolet og ved, hvad det vil sige at træne hårdt og intenst. Lasse har sin styrke i et rigtig godt skud og en god fysik, så vi er ikke i tvivl om, at Lasse kommer til at bidrage godt i HCO i den kommende sæson.

Lasse siger om sin nye klub: Jeg ser frem til at prøve mig af i HC Odense, jeg har kun hørt godt om træningsmiljø og setup i HCO, så jeg er helt sikker på, at det er det rigtige step for mig. Jeg ser frem til at fortsætte i en klub, som også vægter træningsmiljøet højt og gerne vil være med til udvikle unge talenter.  Så efter samtaler med sportschef Sune Gren og træner Martin Hjortshøj var valget egentlig meget let.

HC Odense herrehåndbold glæder sig til det fremtidige samarbejde.