HC Odenses herrehold opruster yderligere

I bestræbelserne på at sammensætte et solidt hold, der kan sikre  HC Odense en placering i top 9 i den kommende sæson i 1. division, har klubben forstærket sig yderligere.

HC Odense har skrevet en et-årig kontrakt med bagspiller Andreas Nørgaard Madsen, som kommer til efter to sæsoner  i Fredericia HK (1. div.) Før Andreas kom til FHK, var han en del af ligatruppen i Ribe Esbjerg HH og inden da blandt Esbjerg Ungdoms talentfulde ungdomshold.

 

Andreas Madsen udtaler om sit skifte: Efter nogle gode år i Fredericia glæder jeg mig meget til at starte i Odense og være med til at sikre, at målsætningen om top 9 i første sæson bliver indfriet. Jeg er sikker på, at jeg – trods min unge alder – kan bidrage med meget erfaring fra tiden i Ribe og Fredericia og på den måde være med til at styrke HC Odense i denkommende sæson. Jeg har kun hørt positivt om HC Odense og træner Martin Hjortshøj, og jeg er sikker på, at han kanvære med til at udvikle mig yderligere som spiller.

Sportschef Sune Gren: Vi er rigtig glade for at få lukket kontrakten med Andreas Madsen for den kommende sæson. Vi har en rigtig dygtig bagkæde, hvilket har været tydeligt i vores sæson i 2. div., men med de større fysiske krav, der helt sikkert bliver stillet i 1. division, så er det vigtigt for os, at truppen bliver bredere. Andreas er en dygtig to-vejsspiller, som kan spille alle tre pladser i bagkæden, noget der er med til at give Martin Hjortshøj optimale muligheder for at blande kortene i løbet af sæsonen.

 

Ud over Andreas så kan vi også glæde os over, at vi i endnu en sæson har Mark Aamann Madsenmed om bord i den orange trup.

Mark er en af de lokale drenge, som virkelig har udviklet sig godt igennem de sidste sæsoner.

 

 

 

 

 

Magnus Nowak fortsætter ligeledes i HC Odense i den kommende sæson. Magnus bliver først seniorspiller til den kommende sæson, men har i hele den nyligt afviklede sæson spillet på vores 3. og 2. divisionshold. Magnus skal i den kommende sæson indgå fast omkring vores 1. divisionshold, og jeg er ikke i tvivl om, at Magnus sammen med Christoffer Werenberg kommer til at sætte et godt aftryk på vores højre side.

 

 

 

 

 

 

 

HC Odense herrehåndbold