HC Odense var fra torsdag til søndag på træningslejr i Tønder, hvor der er blevet gået til den i træningslokalet, og så er formen blevet testet af mod en stærk modstander.
Torsdag eftermiddag drog HC Odense mod sønderjylland, hvor en spændende træningslejr ventede. Bredebro Idrætscenter lagde gulv til første test forud for den nye sæson, hvor liganedrykkerne fra TM Tønder stod på menuen. Efter en tæt 1. halvleg, kunne TMT gå til pause foran med 11-8. HCO kom skidt ud til pausen, hvor udvisninger og fejl blev fatale. TMT var kyniske og straffede hver en fejl, og var en overgang foran med 9 mål. Mod slutningen af halvlegen fik de orange bedre fat til slutresultatet 23-17. Alt i alt en fin træningskamp, hvor forsvaret og målmænd viste gode takter, mens der i angrebsspillet er plads til forbedringer.
Fredag stod på træning først i hal med fysisk træning, hvor såkaldte power bands, og herefter stod den på fælles styrketræning i styrkelokalet. Fredag eftermiddag var der endnu en gang træning på programmet, hvor angrebsspillet blev finpudset. Efter træningen var der fri leg, hvor spillerne brugte tiden på spil, quizzer og andet socialt.
Lørdag morgen var der træning på programmet, hvor angrebspillet igen blev finpudset, og angrebsystemerne blev trænet igennem for fulde drøn. Resten af dagen var igen sat af til sociale aktiviteter som tur i svømmehallen, petanque-turnering, spil og quizzer samt møde, hvor målsætninger, værdier etc. er blevet fastlagt.
Sejr over TM Tønder
Søndag var sidste dag på træningslejren, hvor HC Odense igen skulle i kamp mod de lokale helte fra TM Tønder.
Efter 14-10 til HC Odense ved pausen endte kampen 19-18 til de orange drenge. Defensiven har i begge kampe mod TMT set ganske fornuftig ud, tidspunktet på sæsonen taget i betragtning.
Tak til Tønder Sport og Fritidscenter, og ikke mindst Claus Beck for endnu engang at sørge for at rammerne omkring vores træningslejr er i top.
Næste træningskamp
Denne uge står på håndbold- og fysisk træning for HC Odense, men allerede på mandag den 13. august er der igen træningskamp. Her møder HC Odense sidste års nr. 3 i 1. division fra Randers HH i Odense Idrætshal kl 19.00.