Forløsende sejr over Stoholm

HC Odense fik sine første point i 1. Division, da Stoholm blev slået med 26-18 efter en fin kamp med få skønhedsfejl

Af Michael Hansen

Efter to snævre nederlag til henholdsvis til TSØ og HØJ skulle HC Odense gerne have to point i hjemmekampen mod Stoholm.

Det var dog gæsterne, som fik den bedste start, da de bragte sig foran 0-2. HC Odense svarede dog tilbage med 3 kasser i rap til 3-2, derfra kom Stoholm aldrig op igen.

Efter den hurtige start sneg begge hold flere tekniske fejl ind i spillet, og der blev brændt en del chancer store tilbud begge veje. 
Stoholm var med til 6-5, men så skruede HC Odense op for tempoet.

De spillede sig igennem til gode chancer, som blev udnyttet, og i den anden ende rullede keeper Mathias Mosel gardinet ned. Det blev illustreret, da han greb Stoholm’s, Per Bang Ryberg, ud med en hånd. Dette udløste et kæmpe bifald fra publikum.

Det momentum tog HC Odense med op i angrebet og vandt de sidste 13 min med 7-1. 
Pausestillingen var 13-6 til de orange.

HC Odense fortsatte med at klø på efter sidebyttet og stillingen nåede op på 16-7, men så gik HC Odense en kadence ned. Det takkede Stoholm for og svarede tilbage med 6 kasser i rap. Det rystede HC Odense, som pludselig virkede forkrampede.

En timeout fra træner Martin Hjortshøj fik dog rettet op på tingene, og Stoholm kom ikke tættere på. 
HC Odense trak fra og lukkede kampen med en 26-18 sejr. 
Forsvaret og keeper Mosel fungerede som en flot enhed.

Kampen i tal 
HC Odense- Stoholm 26-18 (13-6)
HC Odense: 
Andreas Banggaard 6, Andreas Madsen 5, Frederik Dinsen 3, Niclas Thyssen 2, Morten Glasius 2, Magnus Nowak 2, Mathias Pilgaard 2, Christoffer Werenberg 2, Niklas Andreasen og Mikkel Søby 1.

Stoholm: 
Johnny Landberg 7, Frederik Nørbjerg 4, Mads Harritz 2, Frederik Fritsche 2, Mads Thøgersen 1, Per Bang Ryberg 1 og Jakob Lauridsen 1.