Ajax København kommer på besøg

Fredag aften møder drengene Ajax København på eget gulv i Dalumhallen.

Cheftræner Martin Hjortshøj siger: 
“Vi glæder os til at krydse klinger med Ajax København i Dalumhallen. Vi møder et hold med store ambitioner, der til denne sæson har oprustet med en gruppe af dygtige spillere. Ajax København rummer nogle bagspillere med “x-faktor”, der på dagen kan performe på et rigtigt højt niveau.

Der venter os derfor en stor udfordring – en udfordring, vi dog glæder os til at gå i møde. Vi synes, vi internt har revanche til gode, efter en halvsløj indsats i vores seneste kamp i 1. division – så vi møder meget motiverede op til aftenens kamp.

Vi håber på, at aftenens publikum i Dalumhallen vil hjælpe os i bestræbelserne på at lave en god præstation og overraske de stærke københavnere med en hjemmesejr.

Kampen er kl. 20:30 og vi opfordrer alle, store som små, til at komme og støtte drengene fredag aften!