HCO sikrede 1 point

Lørdag eftermiddag lagde Jyllingehallen gulv til en særdeles tæt affære, da HC Odense snuppede 1 point mod HØJ Elite.

De orange startede solidt og bragte sig hurtigt foran, hvor en storspilledende Loke Brasen i målet tog godt fra, og angrebsmæssigt flød åbningerne med højt tempo, og her var de orange gode til at flytte på det fysisk stærke HØJ-forsvar. Efter ca. 20 minutters spil ændrede kampen dog karakter, hvor HCO forspildte store chancer, og HØJ satte sig mere på kampen. Dette var medvirkende til, at HØJ kunne gå til pause foran med 11-9.

Efter pausen fortsatte HØJ takterne og skabte hurtigt en føring på 4-5 mål. Det fik de orange til at spille 7 mod 6, og det gav pote. Stille og roligt blev hjemmeholdets føring spist, og i det 58. minut kunne HC Odense udligne til 25-25. HØJ tog herefter time-out og forsøgte ligeledes 7-6-spillet, men forspildte chancen med 40 sekunder igen. Så stod drengene med chancen for en sejr, men formåede ikke at spille sig frem til en målgivende chance. 

Stor ros til drengene, der aldrig gav op og fik tilkæmpet sig et vigtigt point. 

Målscorere:
HØJ Elite-HC Odense 25-25 (11-9)

HØJ Elite: Jeppe Christensen 6, Fredrik Lundgaard 5, Morten Slundt 4, Andreas Stryger 3, Niklas Petersen 3, Emil Bramming 2, Mikkel Sjøberg 1, Jakob Stork 1.

HC Odense: Mikkel Søby 6, Niklas Andreasen 6, Lasse Rosendahl 3, Lasse Laursen 3, Christoffer Werenberg 2, Morten Glasius 2, Mark Madsen 1, Andreas Herlufsen 1, Andreas Madsen 1, Frederik Dinsen 1.