Pokalkamp mod TSØ er fastsat

HC Odense leverede en pragtpræstation, da holdet sendte 1. divisionsholdet fra FIF ud af Santander Cup med cifrene 27-20. Næste modstander i Santander Cup bliver Team Sydhavsøerne, og kampen spilles tirsdag den 10. april kl. 19.45 i Dalumhallen.

Team Sydhavsøerne ligger pt. nr. 5 i 1. division, og holdet er karakteriseret ved et ungt og talentfuldt mandskab, som er krydret med flere spillere med ligaerfaring. Derudover råder holdet over Martin Vilstrup, som er suveræn topscorer i 1. division med 170 mål.

Der venter derfor en stor og svær opgave for HC Odense, men de orange er klar til at kæmpe for endnu en pokaloverraskelse.

Kom i Dalumhallen tirsdag den 10. april kl. 19.45 og støt drengene i kampen om videre avancement i Santander Cup!