Randers kommer på besøg
Herrerne går i den kommende uge på gulvet, to gange, for at spille træningskampe.
Mandag aften kommer Martin Hjortshøjs tidligere klub Randers HH på besøg i Dalumhallen kl 20.00. Kom ned og se drengene byde kollegaerne fra 1. div op til dans. Det bliver spændende at se, hvilket hold Randers HH har fået sat sammen, efter de fik etableret deres redningsplan, i starten af august.
Nørre Åby Idrætscenter torsdag aften
Torsdag aften (16. aug) skal drengene igen i kamp, denne gang er det de sidste sæsoners konkurrenter fra HK Give Fremad der står på den modsatte banehalvdel.
Denne kamp spilles i Nørre Åby idrætscenter kl 19.30. Så kom forbi det vestfynske og se hvor langt drengene er kommet i forberedelserne.
Der er ingen tvivl om at begge kampe bliver gode prøvelser for vores ny-sammensatte hold!
3. division i kamp fredag
Fredag d 17 aug er der igen kamp, denne gang er det vores 3. Div hold som byder Faaborg HK (2. Div) inden for til kamp, denne kamp spilles i Odense Idrætshal kl 19.30. 3. Div tabte i dag med 22-19 til Fredericia HK (2. Div) men de unge drenge viste rigtig gode takter.
Sommeren er så småt ovre, så kom i hallerne og få set en masse til de orange drenge!