Endelig lykkedes det os at gennemføre det årlige sponsorcykelløb Tour de Odense, som i år endte med et forrygende flot resultat. Det er ganske overvældende! – og pengene falder på et tørt sted.
Der blev trådt voldsomt hårdt i pedalerne i Dalum-hallen, hvor det bedste hold blev Odense Renovation (flest indkørte kroner), Skjold Burne kørte flest kilometer, og DCM vandt spurgt (skarpt forfulgt af Borgmestercyklen)
Der skal herfra lyde en meget stor tak til de 73 sponsorer og samarbejdspartnere, de mange gæster, rytterne og ikke mindst holdejerne. Også tak til de mange frivillige, leverandører m.v.
Vi vil sikkert alle huske dagen og aftenen for noget helt andet end Ålborgs sejr og et forrygende cykelløb, men vi vil alligevel glæde os over at vi kunne gennemføre løbet.