Flot sejr i Skovbakken

Skovbakken er stadig med i kapløbet om en oprykningsplads til 1. division. HC Odense er allerede rykket op, og viste stor seriøsitet ved at spille for fuld kraft og fastholde, at de er rækkens stærkeste mandskab.

-Forsvaret stod igen solidt og bevægeligt foran en velspillende sidste skanse, Loke Brasen, sagde HCO’s succestræner Martin Hjortshøj, der også havde roser til overs til angrebsspillet.

Angriberne spillede disciplineret og holdt kampen igennem Skovbakkens hurtige spillere fra lette mål på kontraer. Martin Hjortshøj glædede sig over, at u-18 spilleren Magnus Nowak greb chancen for spilletid og gjorde det overbevisende.

Topscorer Andreas Banggaard 6 mål.

Af Kai Holm

Sidste udebanetur

For tredje og sidste gang i denne sæson skal HC Odense søndag på udebanetur til Århus, hvor IK Skovbakken byder op til dans. For snart 6 måneder siden åbnede de 2 hold 2017/2018 sæsonen i Dalumhallen – et opgør som HC Odense trak sig sejrrigt ud af med cifrene 21-19. Meget er sket siden det opgør, hvor HC Odense har sikret sig oprykning til 1. division, så er IK Skovbakken stille og roligt kravlet op 4. pladsen i rækken og har taget flere flotte sejre blandt andet over GOG og HK Give.

Der venter derfor en svær opgave for de orange, som har lidt at revanchere efter sidste weekends svage indsats mod rivalerne fra SUS Nyborg.

Der er kampstart søndag den 25. marts kl. 13.05 i Vejlby-Risskov Hallerne.

Pokalkamp mod TSØ er fastsat

HC Odense leverede en pragtpræstation, da holdet sendte 1. divisionsholdet fra FIF ud af Santander Cup med cifrene 27-20. Næste modstander i Santander Cup bliver Team Sydhavsøerne, og kampen spilles tirsdag den 10. april kl. 19.45 i Dalumhallen.

Team Sydhavsøerne ligger pt. nr. 5 i 1. division, og holdet er karakteriseret ved et ungt og talentfuldt mandskab, som er krydret med flere spillere med ligaerfaring. Derudover råder holdet over Martin Vilstrup, som er suveræn topscorer i 1. division med 170 mål.

Der venter derfor en stor og svær opgave for HC Odense, men de orange er klar til at kæmpe for endnu en pokaloverraskelse.

Kom i Dalumhallen tirsdag den 10. april kl. 19.45 og støt drengene i kampen om videre avancement i Santander Cup! 

Uafgjort i Ullerslev

SUS Nyborg – HC Odense 27-28 (13-12)

Der var lagt op til ægte rivalopgør i Ullerslev, da SUS Nyborg bød HC Odense op til dans lørdag eftermiddag. Indledningsvis blev der dog taget godt imod udeholdet, hvor SUS Nyborgs Carsten Madsen overrakte blomster til HC Odense for oprykningen til 1. division. Kampen var meget lige med skiftende føringer til begge hold, og desværre formåede HCO aldrig at få gang i de dyder, som har været kendetegnende for hele sæsonen. Forsvarsspillet haltede i store dele af kampen, angrebsspillet havde svært ved at åbne SUS Nyborg-forsvaret, og for mange løse bolde røg i hænderne på hjemmeholdet. I slutminutterne førte SUS Nyborg med 2 mål, men med en god slutspurt sikrede HC Odense sig et enkelt point, da Casper Juul med 10 sekunder igen gjorde det til 27-27, som blev kampens resultat.

Næste opgave for HC Odense er søndag den 25. marts kl. 13.05.

Turen går mod SUS Nyborg

Efter tirsdagens flotte sejr over FIF i Santander Cup, venter der en ny svær opgave lørdag for HC Odense. Her drager de orange mod Ullerslev, hvor rivalerne fra SUS Nyborg venter. SUS Nyborg er kendetegnet ved et stærkt kollektiv, der har spillet sammen i flere år, og holdet ligger pt. på en 6. plads med 17 point for 17 kampe.

Der venter uden tvivl en svær opgave for HC Odense, men drengene er opsatte og klar til at fortsætte de gode takter og forhåbentlig få en sejr med hjem til Odense.

Der kampstart kl. 14.30 i  Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.

HC Odense fortsætter oprustningen fra egne rækker

Efter at det blev definitivt sikkert, at HC Odenses bedste herrehold er at finde i 1. division i den kommende sæson, er arbejdet med at få næste sæsons trup på plads intensiveret.

Vi har tidligere offentliggjort en del spillere fra den nuværende trup, en trup som har gjort det fremragende i den sæson, som snart er slut.

Vi fortsætter i den kommende sæson samarbejdet med følgende spillere:

  • Playmaker Niklas Andreasen fortsætter i den orange trøje, – Niklas kom til HC Odense fra Fredericia HK.
  • Venstre back Andreas Banggaard Herlufsen fortsætter bombardementet på venstre back, Andreas kom fra Søndersø IF. Andreas har gennemgået en super udvikling i den orange trøje, og vi glæder os meget over, at vi igen i den kommende sæson har Andreas på kontrakt.
  • På højre fløj fik vi før denne sæson tilgang af Mikkel Søby. Mikkel kom til byen efter, at han et par år havde tryllet på fløjen for HC Midtjyllands 2. divisions mandskab. Vi er meget glade for, at Mikkel fortsætter sin personlige udvikling sammen med holdet i HC Odense.

I den nærmeste fremtid vil der blive arbejdet hårdt for at få aftaler på plads med flere af egne spillere, ligesom der selvfølgelig arbejdes på at forstærke truppen med spillere udefra.

 

Sune Gren

Sportschef

HC Odense møder Team Sydhavsøerne i pokalen

Der er trukket lod til 6. runde af Santander Cup (pokalturneringen), og HC Odense skal endnu en gang op imod et 1. divisionshold. Denne gang blev det Team Sydhavsøerne, som pt . ligger nr. 4 i 1. division lige uden for oprykningsspillet til ligaen.

Kampen er endnu ikke fastlagt, men HCO har hjemmebanefordel, da HCO (lige nu) er det lavest rangerende hold.

HC Odense buldrer videre i Santander Cuppen

Det startede ud som en lige affære i Dalumhallen, men da HC Odense først fik slået hullet til aftenens gæster fra FIF, så udeblev spændingen. HC Odense vandt kampen med 27-20 efter at have ført med 10 en overgang. De avancerer dermed til 6.runde i Santander Cuppen.

Af Michael Hansen

Hvis man frygtede, at truppen stadigvæk var ramt af tømmermænd efter fredagens store oprykningsfest, så mandede HC Odense hurtigt de bekymringer helt i jorden. De kom godt ud, og virkede afklaret på den opgave, som de skulle løse.
Kampens start var meget lige, hvor FIF som vanligt lagde ud i et offensivt forsvar. Det skulle HC Odense-holdet lige indstille sig på, men da Niklas Andreasen med en klassisk kig-væk- finte satte en FIF-forsvarer på halen og scorede kampens første mål, spillede HC Odense sig igennem efter velbehag. FIF var dog ikke sådan at ryste af, og efter 13 minutter var stillingen 5-4 til HC Odense, men så fik HC Odense for alvor fat i deres stærke defensiv og holdt FIF fra fadet. De udnyttede det gode forsvar til at slå et 4 måls hul og holde FIF på en enkel scoring i 9 minutter. 9-5 var stillingen efter 22 minutters håndbold.

Pausestillingen var 12-8. HC Odense spillede sig igennem FIFs bagerste kæde konstant, og det gjorde, at de kunne styre kampens forløb.
FIF brugte pausen til at introducere, det meget udskældte, 7-6 spil. Det gav bonus i starten af halvlegen, hvor det voldte de orange drenge problemer. Det gjorde, at FIF kom lidt med igen 12-10 efter 35 minutter. Men så fandt HC Odense igen det gode forsvarsspil frem, og vekslede FIFs 7-6 til at vise, hvordan man rammer det tomme mål. Specielt Casper Juul var skarp ud i den disciplin.

Midtvejs i anden halvleg havde drengene slået et hul til 20-13, og kampen syntes afgjort. FIF prøvede at kæmpe, så godt, de havde lært, men HC Odense løste alt, som de kom med. HC Odense var taktisk velindstillet og med uhørte få fejl. FIF havde ikke mere tilbage, og HC Odense benyttede chancen til at bruge bænken.
De sidste 7 minutter fik nogle af de unge drenge lov til at komme ind og vise sig frem. Det gjorde, at FIF fik pyntet lidt til slut. 27-20 blev slutresultatet. Drengene er dermed videre til Santander Cuppens 6. runde. Lodtrækningen foretages en af de kommende dage.

HC Odense- FIF 27-20 (12-8)
HC Odense:
Andreas Banggaard 5, Christoffer Werenberg 4, Casper Juul Larsen 4, Lasse Laursen 3, Mark Aamann Madsen 3, Mathias Pilgaard 2, Morten Glasius 2, Niklas Andreasen 2, Lukas Risum 1 og Tim Niemeijer 1.
FIF:
Chris Cordin Jønsson 3, Jeppe Villumsen 3, Andreas Bebe Hansen 2, Rói Berg Hansen 2, Simon Lindholdt 2, Mathias Weirup 2, Mikkel Campbell 2, Jakob Jørgensen 2, Mads Sebastian Schou 1 og Casper Alexander Wager 1.

Pokalbrag i Dalumhallen

Fredag var en fest, hvor mange måneders hårdt arbejde kulminerede med oprykning til 1. division. Fredagsfesten er nu slut, og tirsdag venter der en ny og hård opgave for HC Odense. Her gælder det nemlig Santander Cup, hvor modstanderen er FIF fra 1. division.

Kom i hallen og hjælp drengene på vej mod endnu en pokaloverraskelse.

Der er kampstart i Dalumhallen tirsdag kl. 19.15.