Stoholm kommer på besøg i Dalumhallen

Søndag går det løs igen for HC Odense, som tager imod Stoholm Håndbold på eget gulv. Det bliver et opgør mellem 2 hold, der begge har de første point til gode i sæsonen.

Cheftræner Martin Hjortshøj udtaler om de første 2 kampe og ser frem mod søndagens kamp ” Vi  har  ‘overall’  været  tilfredse  med  præstationerne  i  de  2  første  kampe  i  sæsonen,  men  er  ærgerlige  over,  det  ikke  har  givet  os  point.  Derfor  tørster  vi  efter  at  komme  på  pointtavlen i søndagens kamp.   Vi  møder  et  Stoholm  IF  mandskab,  der  ligesom  os  endnu  ikke  har  fået  tilkæmpet  sig  point.  Derfor  forventer  vi  en  hård  dyst  om  pointene .  Stoholm spiller  generelt  friskt  til,  og  afvikler  gerne  deres  kampe  i  et højt  tempo.”

Drengene har brug for opbakning, så den første sejr i sæsonen kan komme i hus, så kom i Dalumhallen og hjælp drengene på vej.

Der er kampstart kl. 14.30 i Dalumhallen.

Vi ses!

Nederlag til HØJ

HC Odense tabte sæsonens første hjemmekamp i Dalumhallen med cifrene 30-32. Rent angrebsmæssigt leverede HC Odense en flot kamp, hvor timingen i angrebsåbningerne sad lige i skabet, og specielt højreback, Christoffer Werenberg, var brandvarm med 7 mål. Desværre haltede defensiven, som ellers har været holdets varemærke, og her manglede de sidste procenter i hårdhed for at kunne dæmme op for HØJ.

Op på hesten igen
De 2 første kampe har budt på tætte opgør, hvor de orange desværre ikke har været skarpe nok i slutfasen til at hive point. Søndag får holdet chancen igen, hvor Stoholm Håndbold kommer på besøg i Dalumhallen.

Der er kampstart kl. 14.30.

HC Odense – HØJ Elite 30-32 (15-15)
HC Odense:
Christoffer Werenberg 7, Andreas Banggaard 6 (2), Niklas Andreasen 5, Christopher Adolphsen 4, Andreas Madsen 3, Mathias Pilgaard 2, Morten Glasius 1, Lasse Rosendahl 1, Frederik Rosager Dinsen 1.

HØJ: Mikkel Sjøberg 9, Emil Bramming 5 (1), Jeppe Hjorth 5, Frederik Lundgaard 5 (1), Andreas Stryger 4, Nicklas Petersen 2, Jakob Stork 1, Frederik Lynge 1

Første hjemmekamp i sæsonen

HC Odense spiller første hjemmekamp i sæsonen, hvor HØJ Elite kommer på besøg i Dalumhallen.
HC Odense skød turneringen i gang i søndags, hvor det desværre blev til et smalt nederlag til Team Sydhavsøerne. Cheftræner Martin Hjortshøj udtaler om den første kamp “Vi lavede en god præstation i Maribo mod Team Sydhavsøerne, hvor vi i gode perioder var i teten. Vi var dog uskarpe i vores angrebsspil i 12-14 min af 2. halvleg og uskarpe i afslutningsfasen, da vi havde fået kontakt igen.”.


Ny opgave venter

Lørdag går det så løs igen, hvor HØJ Elite kommer på besøg i Dalumhallen. HØJ Elite rummer en god mængde fysik, både unge og rutinerede spillere, hvor playmaker, Andreas Stryger, er holdets helt store kreatør. Der venter en stor opgave for HC Odense, men drengene glæder sig til den første hjemmekamp og håber naturligvis på god opbakning fra hjemmepublikummet i Dalum.

Der er kampstart kl. 16.30 i Dalumhallen.

Smalt nederlag til Team Sydhavsøerne i sæsonpræmieren

HC Odense tabte sæsonpræmieren til Team Sydhavsøerne 

Søndag eftermiddag skød HC Odense for alvor sæsonen i gang, hvor Maribohallerne lagde gulv til sæsonens første kamp. HC Odense startede kampen med solidt forsvarspil samt et tålmodigt angrebsspil, hvor de orange havde godt gang i stregspillet. Hele halvlegen igennem var HCO i teten og ved pausefløjtet kunne de orange gå til pause med en smal føring på 12-13.

Efter pausen skruede TSØ op for tempoet og fik hurtigt spist den smalle føring. Herefter satte TSØ sig på opgøret og fik opbygget en føring på 3 mål. De orange gav dog ikke op og var flere gange tæt på at komme helt op igen.

– Vi er flere gange kun bagud med 1 mål. Ved 23-22 har vi chancen for at udligne, men i stedet kommer de foran 24-22. Vi mangler lige den sidste kynisme og laver også nogle tekniske fejl, siger sportschef Sune Gren efter kampen.

Kampen ender 28-25, og på trods af nederlaget var der mange ting, som holdet kan tage med fra kampen frem mod næste kamp mod HØJ Elite. Kampen spilles lørdag den 15. september kl. 16.30 i Dalumhallen.

Målscorere:
Andreas Banggaard Herlufsen 5, Mikkel Søby og Niklas Andreasen hver 3 mål, Mark Aamann Madsen, Christoffer Werenberg, Lasse Rosendahl, Mathias Pilgaard og Andreas Madsen med hver 2 mål, Niclas Thyssen, Morten Glasius, Lasse Laursen og Frederik Dinsen med hver 1 mål.

Så går det løs!

Flere måneders forberedelse er ovre, og nu er det endelig blevet tid til turneringsstart for HC Odense. Dagens modstander er Team Sydhavsøerne, som var et af sidste sæsons tophold i 1. division. Der venter en stor opgave for de orange, men drengene er klar og glæder sig til at komme i gang. Der er kampstart i Maribo Hallerne kl. 15.00

Sejr over HK Give

HC Odense spillede torsdag aften træningskamp i Nørre Aaby imod 2. divisionsholdet fra HK Give.
Kampen blev en jævnbyrdig forestilling, hvor de 2 hold fulgtes pænt ad hele kampen igennem. Efter en pauseføring på 12-10 kunne HC Odense til sidst trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 26-25. Der var fine momenter i store dele af kampen, hvor der blev gået til stålet og afprøvet forskellige opstillinger.

I næste uge giver drengene den gas i træningslokalet og lørdag den 25. august venter der endnu en træningskamp. Denne gang hedder modstanderen Odder Håndbold fra 1. division – kampen spilles i Odder.

3. division spiller fredag aften
I aften spiller 3. divisionsherrerne træningskamp i Odense Idrætshal imod 2. divisionsholdet fra Faaborg ØH. Der er kampstart kl. 19.30.

SEJR OVER RANDERS HH

Mandag aften testede HC Odense kampformen mod en af sæsonens kommende modstandere fra Randers HH

HC Odense startede kampen, som lyn og torden og fik hurtigt grundlagt en komfortabel føring. Efter det første kvarter gik der dog lidt luft af HCO-ballonen, mens Randers fik bedre fat og herefter fulgtes de to hold pænt ad. Til sidst var det dog HC Odense, der kunne trække det længste strå til slutresultatet 25-23.

Fin definsiv og gode målmandspræstationer
I store dele af kampen viste defensiven fine momenter ligesom de 2 målmænd levererede gode præstationer, men samtidigt er det tydeligt, at der også ligger et godt stykke arbejde i træningslokalet, før HC Odense er helt klar til sæsonstart.

Torsdag tester HC Odense igen kampformen, hvor de seneste sæsoners rivaler fra HK Give kommer til Fyn. Kampen spilles i Nørre Åby Idrætscenter kl. 19.30.

Spændende træningskampe i vente

Randers kommer på besøg
Herrerne går i den kommende uge på gulvet, to gange, for at spille træningskampe.
Mandag aften kommer Martin Hjortshøjs tidligere klub Randers HH på besøg i Dalumhallen kl 20.00. Kom ned og se drengene byde kollegaerne fra 1. div op til dans. Det bliver spændende at se, hvilket hold Randers HH har fået sat sammen, efter de fik etableret deres redningsplan, i starten af august.

Nørre Åby Idrætscenter torsdag aften
Torsdag aften (16. aug) skal drengene igen i kamp, denne gang er det de sidste sæsoners konkurrenter fra HK Give Fremad der står på den modsatte banehalvdel.
Denne kamp spilles i Nørre Åby idrætscenter kl 19.30. Så kom forbi det vestfynske og se hvor langt drengene er kommet i forberedelserne.

Der er ingen tvivl om at begge kampe bliver gode prøvelser for vores ny-sammensatte hold!

3. division i kamp fredag
Fredag d 17 aug er der igen kamp, denne gang er det vores 3. Div hold som byder Faaborg HK (2. Div) inden for til kamp, denne kamp spilles i Odense Idrætshal kl 19.30. 3. Div tabte i dag med 22-19 til Fredericia HK (2. Div) men de unge drenge viste rigtig gode takter.

Sommeren er så småt ovre, så kom i hallerne og få set en masse til de orange drenge!

Veloverstået træningslejr i Tønder

HC Odense var fra torsdag til søndag på træningslejr i Tønder, hvor der er blevet gået til den i træningslokalet, og så er formen blevet testet af mod en stærk modstander.

Torsdag eftermiddag drog HC Odense mod sønderjylland, hvor en spændende træningslejr ventede. Bredebro Idrætscenter lagde gulv til første test forud for den nye sæson, hvor liganedrykkerne fra TM Tønder stod på menuen. Efter en tæt 1. halvleg, kunne TMT gå til pause foran med 11-8. HCO kom skidt ud til pausen, hvor udvisninger og fejl blev fatale. TMT var kyniske og straffede hver en fejl, og var en overgang foran med 9 mål. Mod slutningen af halvlegen fik de orange bedre fat til slutresultatet 23-17. Alt i alt en fin træningskamp, hvor forsvaret og målmænd viste gode takter, mens der i angrebsspillet er plads til forbedringer.

Fredag stod på træning først i hal med fysisk træning, hvor såkaldte power bands, og herefter stod den på fælles styrketræning i styrkelokalet. Fredag eftermiddag var der endnu en gang træning på programmet, hvor angrebsspillet blev finpudset. Efter træningen var der fri leg, hvor spillerne brugte tiden på spil, quizzer og andet socialt.

Lørdag morgen var der træning på programmet, hvor angrebspillet igen blev finpudset, og angrebsystemerne blev trænet igennem for fulde drøn. Resten af dagen var igen sat af til sociale aktiviteter som tur i svømmehallen, petanque-turnering, spil og quizzer samt møde, hvor målsætninger, værdier etc. er blevet fastlagt.

Sejr over TM Tønder
Søndag var sidste dag på træningslejren, hvor HC Odense igen skulle i kamp mod de lokale helte fra TM Tønder.
Efter 14-10 til HC Odense ved pausen endte kampen 19-18 til de orange drenge. Defensiven har i begge kampe mod TMT set ganske fornuftig ud, tidspunktet på sæsonen taget i betragtning.

Tak til Tønder Sport og Fritidscenter, og ikke mindst Claus Beck for endnu engang at sørge for at rammerne omkring vores træningslejr er i top.

Næste træningskamp
Denne uge står på håndbold- og fysisk træning for HC Odense, men allerede på mandag den 13. august er der igen træningskamp. Her møder HC Odense sidste års nr. 3 i 1. division fra Randers HH i Odense Idrætshal kl 19.00.