HCO taber til Sydhavsøerne

Søndag eftermiddag ventede en stor opgave for HC Odense, da holdet skulle et smut til Maribo, hvor Team Sydhavsøerne ventede. TSØ har et stærkt mandskab og råder over rutinerede profiler tilsat en masse talent. Kampen startede lige mellem de to mandskaber, der pressede hinanden godt i de første 20. Herefter satte hjemmeholdet sig på kampen, og kunne gå til pause foran med 16-12.

Efter pausen kom HC Odense bedre med og fik efter 45 minutters spil kontakt med hjemmeholdet igen. Det varede dog kort, da HCO misbrugte flere oplagte chancer, og TSØ udnyttede deres chancer. Til slut satsede HC Odense – dog uden held og dygtighed – og derfor kunne TSØ sikre sig en storsejr.

Sydhavsøerne – HC Odense 31-24 (16-12)

Sydhavsøerne:
Andreas Stryger 7,  Kristian Vukman 6, Mikkel Andersen 6, Bastian Stræde 3, Jonas Corneliussen 2, Nicklas Petersen 2, Lauritz Leger 2, Frederik Sørensen 2, Jonas Løkken 1

HC Odense:
Mikkel Søby 5, Morten Glasius 3, Christoffer Werenberg 3, Lasse Rosendahl 2, Kristian Larsen 2, Eigil Feddersen 2, Lasse Laursen 2, Lukas Risum 1, Niklas Andreasen 1, Mathias Pilgaard 1, Mike Bach 1, Morten Nielsen 1.